Her er video frá donsku verjuni ið vísir F16 flogfør venja at flúgva í fjallalendi.
F-16 træner i bjergene (03:00)
De danske F-16 piloter er rykket til Frankrig for at træne i uvant terræn og sammen med det franske flyvevåben
V
F-16, transportfly og specialoperationsstyrker mod ISIL
Af Værnsfælles Forsvarskommando
Regeringen har i dag på møde i Udenrigspolitisk Nævn rådført sig med Folketingets partier om et styrket dansk bidrag til indsatsen mod terrorgruppen ISIL bestående af fornyet udsendelse af F-16-kampfly, specialoperationsstyrker, samt et C130J-transportfly. Derudover har regeringen besluttet at styrke en række civile indsatser.
– Kampen mod den brutale terrororganisation ISIL er en af vores allerhøjeste prioriteter lige nu. Regeringen vil bekæmpe ISIL dér, hvor de er – og derfor ønsker vi også at sende vores kampfly på vingerne i både Irak og Syrien. Danmark har fra starten været en central bidragyder til indsatsen. En indsats som virker – og som vi fra regeringens side nu vil styrke. Vi foreslår et styrket og substantielt bidrag til koalitionens samlede indsats med både kampfly, et transportfly og vores specialoperationsstyrker. Og dét samtidig med, at vi fastholder de nuværende danske bidrag. Danske bidrag er meget efterspurgte, og det skyldes ikke mindst den professionelle indsats, som danske soldater har ydet og lige nu yder dernede. Jeg er sikker på, at vores soldater i de nye bidrag også vil yde en kæmpe indsats, som vi kan være stolte af, siger forsvarsminister Peter Christensen.
Læs mere om den øgede indsats mod ISIL her.
Kelda:forsvaret.dk